Vedtægter for Havndal Udbyneder Strandjagtforening

 Standardvedtægter for Lokalforeninger under Danmarks Jægerforbund (DJ)

1. Navn og hjemsted

1.Foreningens navn er Havndal Udbyneder Strandjagtforening

1.2 Foreningens hjemsted er Randers kommune

2. Forholdet til Danmarks Jægerforbund

2. 1 Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund (D]), hvis vedtægter er bindende for foreningen og går forud for disse vedtægter.

2.2 Danmarks Jægerforbund hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

3. Formål og opgaver

3.1 Foreningens formål er, at samle alle jægere inden for foreningens område og fremme disse interesser i tilslutning til Danmarks Jægerforbund's formål.

4. Optagelse

4.1 Foreningen kan som medlemmer optage enhver uberygtet person.

5. Ophør

5.1 Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst en måneds skriftligt varsel til udgangen af december.

5.2 Foreningen kan slette et medlem, som er i restance med kontingent, efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.

5.3 Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem i overensstemmelse med DJ's vedtægter §§ 36-41. Eksklusionen skal således for at få endelig gyldighed godkendes af DJ's hovedbestyrelse.

5.4 Medlemskabets ophør medfører ikke krav på andel i foreningens formue.

6. Kontingent og hæftelse

6.1 Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat årligt kontingent.

6.2 Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingentreduktion for husstands-, ungdoms- og seniormedlemmer samt for ekstraordinære medlemmer og i øvrigt træffe nærmere bestemmelse om forfaldstid mv.

6.3 Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

7. Ordinær generalforsamling

7.1 Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.

7.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i jan.-feb. måned. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være foreningen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

7.3 Indkaldelse af den ordinære generalforsamling med angivelse af dagsorden og indkomne forslag skal ske i DJ's medlemsblad eller ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel.

7.4 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:

l. Valg af dirigent.

2. Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling.

3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.

4. Indkomne forslag.

5. Fastlæggelse af kontingent.

6. Valg af formand og I eller kasserer.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

8. Valg af suppleanter.

9. Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter.

10. Eventuelt.

8. Ekstraordinær generalforsamling

8. l Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst 2/3 af medlemmerne skriftligt over for bestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke sager der ønskes behandlet.

Efter at skriftlig begæring er fremsat over for bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest 3 uger herefter. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske skriftligt til medlemmerne med mindst l uges varsel.

9. Afstemninger

9. l Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.

9.2 Hvert medlem har en stemme.

9.3 Afstemninger sker skriftligt, hvis dirigenten bestemmer dette, eller hvis mindst 1/3 medlemmer begærer skriftlig afstemning.

9.4 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

9.5 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed, med mindre andet fremgår af disse vedtægter.

9.6 Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.

10. Bestyrelsen

10.1 Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den overordnede ledelse af foreningen.

10.2 Bestyrelsen består af 7 medlemmer.

10.3 Valgperioden er 2 år. Genvalg kan finde sted.

10.4 Formand og kasserer vælges af generalforsamlingen.

10.5 Bestyrelsen vælger af sin midte en næstformand og en sekretær.

10.6 Bestyrelsen afholder møde efter behov, når formanden eller (f.eks. 2 af 5, 3 af 7) medlemmer af bestyrelsen begærer det.

10.7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

10.8 Hvert medlem af bestyrelsen har en stemme.

10.9 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er fonnandens - eller i dennes fravær næstfonnandens - stemme afgørende

11. Tegningsret

11.1 Foreningen tegnes af bestyrelsen i forening eller af fonnanden, henholdsvis næstformanden, i forening med et andet bestyrelsesmedlem.

11.2 Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til kassereren.

12. Formue og regnskabsår

12.1 Foreningens fonnue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter eller sikre værdipapirer.

12.2 Regnskabsåret er kalenderåret.

13. Revision

13.1 De to revisorer, der vælges af og blandt medlemmerne, jf. punkt 7, reviderer regnskabet og påtegner dette. Revisorerne har endvidere til opgave løbende at påse, at foreningen administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de fastsatte retningslinier.

13.2 Revisorerne kan foretage uanmeldt kasseeftersyn.

13.3 Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor.

14. Sammenslutning

14.1 Generalforsamlingen kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer vedtage, at foreningen sammenlægges med andre lokalforeninger under Dl, således at foreningens aktiver og passiver overtages af den fortsættende, fælles lokalforening.

15. Opløsning

15.1 Generalforsamlingen kan med mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst en og højst to måneders mellemrum, vedtage, at foreningen opløses.

15.2 Foreningens eventuelle formue skal- efter at alle forpligtelser er opfyldt - forvaltes af DJ i indtil fem år. Stiftes en ny lokalforening under DJ i foreningens område inden for femårsperioden, overføres den forvaltede fonnue til den nye lokalforening. I modsat fald tilfalder fonnuen efter femårsperiodens udløb DJ, som skal anvende den til naturbevarende formål.

16. Ikrafttræden

16.1 Disse vedtægter, der er vedtaget på generalforsamlingen den 24-11 måned 2005 træder i kraft, når de er godkendt af Danmarks Jægerforbund.

Ovenstående vedtægter er godkendt af generalforsamlingen den 24/11 2005